Finde den bedste og billigste a-kasse til dit behov

I Danmark har vi frit a-kassevalg. Du vil måske opleve, at enten dine kolleger eller bare arbejdspladsen siger du skal stå forsikret et bestemt sted. De har selvfølgelig lov til at fortælle dig, hvor de helst ser du står. Men i sidste ende er valget fuldstændig dit eget. Uanset hvilken branche du arbejder inden for, og hvor i Danmark din arbejdsplads ligger, har du ret til at vælge lige den arbejdsløshedskasse, du har lyst til. Visse steder har selvfølgelig mere erfaring end andre med bestemte erhverv, men alle kan – med få undtagelser – stå dækket alle steder. De få undtagelser dækker dem, der beskæftiger sig med jobs, der er særligt udsatte eller har helt bestemte regler, der er anderledes specielle. Her tænkes på eksempelvis udsendte soldater og erhverv, hvor man langt det meste af tiden ikke er i Danmark, for eksempel med arbejde ombord på fly eller skibe.

Derfor er alle a-kasser næsten ens

Alle arbejdsløshedskasser i landet følger det samme overordnede regelsæt fastsat af staten. Derfor er der meget lidt forskel på de ydelser, du kan få som en del af din forsikring. Uanset hvor du står dækket skal du nemlig kunne få hjælp med udbetaling af dagpenge, feriedagpenge og orlovsydelse til børnepasning, ligesom det bidrag du betaler til din efterløn er ens alle steder, hvis du er tilmeldt denne ordning. Det er vigtigt at huske på, at dagpengesatsen er ens uanset hvor du står forsikret. Den bliver nemlig beregnet på baggrund af din løn, og har intet at gøre med det kontingent, du betaler til forsikringen. Du skal desuden blive tilbudt vejledningssamtaler hvis du står uden arbejde, og i det hele taget skal du have den fornødne støtte til at styrke den generelle indsats for at få ledige i arbejde igen. Herudover bliver fortolkningen af statens regler dog mere fri, og du vil opleve at de ydelser og tilbud du får ud over de allerede nævnte kan variere lidt. Afhængig af deres primære beskæftigelsesområde har visse a-kasser eksempelvis muligheden for at tilbyde bestemte kurser, som du både kan benytte dig af mens du er i arbejde og hvis du går ledig. Andre har tilføjet ekstra former for rådgivning, som de tilbyder i forlængelse af den fælles job- og karriererådgivning – du kan jo undersøge om du har adgang til eksempelvis økonomisk rådgivning som en del af din nuværende forsikring. Og endelig bør du have i baghovedet, at selvom du godt kan stå forsikret som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse for lønmodtagere og være sikret dagpenge, så er det kun dem, der direkte specialiserer sig inden for de selvstændiges regler, der kan rådgive dig ved såvel opstart som eventuel lukning af din virksomhed.

Prisforskellene blandt a-kasser og fagforeninger

Fordi der som nævnt ovenfor ikke er de helt store, udtalte forskelle på landets a-kasser, er det ikke her de store spænd i kontingent skal findes. De fleste prisdifferencer svinger sjældent mellem mere end 50-70 kroner per måned, og grunden til dette har oftest noget at gøre med, at administrationsgebyret ikke er ens alle steder. Hvis du virkelig ønsker at spare mange penge hver måned skal du i stedet kigge på din fagforening. I mange tilfælde vælger man den fagforening, der har samarbejde med den a-kasse man står dækket hos, for det første for at have hele forsikringen samlet, og for det andet fordi det er den der har erfaring inden for ens branche. Igen er valget dog frit, og der er ikke nogen krav til hvilken fagforening du skal vælge, uanset hvad kollegerne siger. Husk dog på, at indmeldelse i visse fagforeninger er betinget af, at du i forvejen står forsikret i arbejdsløshedskassen. Dette er dog langt fra tilfældet med alle.

Prisforskellene på fagforeningerne spænder utroligt bredt. Nogen steder betaler du lige så meget for din forening, som du gør for arbejdsløshedskassen, og andre steder koster det måske kun 100 kroner for sig i kontingent. Derfor er det ikke umuligt at kunne spare 400-500 kroner om måneden ved at skifte begge dele fra en af de dyre til en billigere løsning. Dette skyldes at der er langt flere forskelle på de ydelser, du kan modtage i din fagforening, og her spiller det især ind, hvilken branche der er tale om. Inden du skifter fagforening er det derfor en god ide at undersøge hvad din nuværende forsikring dækker over, og hvad den du overvejer at skifte til kan tilbyde dig til gengæld. Det væsentlige her er at sætte sig ind i hvad man benytter sig – måske viser det sig at du betaler ekstra for noget, du aldrig har haft brug for.

Din fagforening er mere kompleks end a-kassen

Som nævnt spiller fagforeningernes fokusområde i forhold til erhverv særligt ind på de forhold, den forsikrer dig under. Du kan for eksempel roligt regne med, at en del af dit kontingent går til en strejkekasse, hvis branchen har oplevet flere tilfælde af strejker de seneste år. Tænk derfor over, om du føler dig særligt udsat for risikoen for dette på din arbejdsplads, og om du i så fald ville vælge at være en del af strejken, eller fortsætte med at møde på arbejde. Står du i en fagforening, hvor der ikke betales til en strejkekasse, er du nemlig tvunget til at møde op. Solidaritet med kollegerne kan spille meget ind her, men valget vil altid være dit i sidste ende. Det er primært de ”gule” fagforeninger der ikke går ind for strejkeretten, da disse, som følge af alternative ideologier, ikke anerkender en interessekonflikt mellem arbejdsgiver og ansat som noget helt grundlæggende.

Dernæst kan du kigge på den juridiske sikkerhed, din fagforening giver dig. Det er forskelligt fra forening til forening om der gøres brug af egne jurister, eller om der benyttes ekstern advokathjælp. Som udgangspunkt skal du have adgang til juridisk rådgivning, og muligheden for at få undersøgt juridiske dokumenter, med henblik på at sikre at arbejdsgiverne holder sig inden for lovens rammer. Du kan herudover få tilbudt muligheden for at få dækket samtlige omkostninger af din fagforening ved en eventuel retssag, oftest såfremt du i forvejen har været medlem i en bestemt periode. Her bør du være opmærksom på, at det ikke er alle fagforeninger der kører alle former for sager – sager om arbejdsskader er et nævneværdigt eksempel.

Endelig kan du i mange tilfælde tegne flere tillægsforsikringer gennem din fagforening hos et eksternt forsikringsselskab, som foreningen har et samarbejde med. Oftest vil du blive tilbudt en betydelig rabat på en eller flere af disse forsikringer, der for eksempel kunne være indbos-, ulykkes- eller bilforsikring. Du kan desuden vælge at tegne en lønsikring hos stort set alle fagforeninger, hvor du mod et ekstra beløb hver måned sikret op til 80 % eller 85 % af din løn i tilfælde af ledighed. Dette er mest tiltænkt højtlønnede, der vil opleve for stort et spring fra deres normale løn ned til dagpenge. Der er her udbredt stor forskel både på pris og dækning blandt fagforeningerne, så har du en lønsikring kan der være yderligere penge at spare ved at flytte til et andet selskab. Ligesom med a-kasser og fagforeninger kan en lønsikring overflyttes med alt anciennitet, så du ikke skal tegne den på ny.

Gule a-kasser og fagforeninger er billigst

Går du udelukkende efter besparelsen, er det de gule a-kasser, der er de billigste. De lave kontingenter skyldes som nævnt blandt andet at de ikke har strejkekasser, ligesom de er uafhængige, og ikke giver støtte til nogen politiske partier. Fordelen ved at vælge en gul fagforening er at de samler medlemmer inden for mange faglige områder, så du uanset din branche og dit erhverv kan være sikker på at kunne blive rådgivet og hjulpet i langt de fleste situationer. Dog skal du være opmærksom på, at der ikke forhandles overenskomster hos disse, men at du uanset hvor du står forsikret skal være dækket af overenskomsten på din arbejdsplads – lige meget hvem der har forhandlingsretten. Kritikere af de gule forbund mener at deres fremgang skyldes udbredt mangel på faglig identitet, og at være dækket i en gul fagforening kan godt få betydning for opfattelsen af solidaritet på arbejdspladsen.

I sidste ende vil valget altid være dit eget. At skifte a-kasse er noget, alle kan. Man skal bare sætte sig godt ind i fordelene og ulemperne først.